::Bodil Sangill::

Min arbejdsdag

Morgenside-skrivning

Mind-mapping

Der skrives

Der vurderes illustrationer

Morgensider
Min arbejdsdag starter ved ni-tiden med, at jeg skriver tre A-4 sider i hånden. Siderne er ren opvarmning, - indeholder, alt hvad der falder mig ind denne morgen - og er på papiret efter ca. en halv time.
Morgenside-skrivning er blevet til en fast rutine, siden jeg i 2002 læste om begrebet i Julia Camerons bog: "Skriv". Min erfaring er, at når man dagligt skriver nogle sider, der ikke skal bruges til noget som helst, får man ikke så lidt brugbart forærende:
- Ligesom man lærer at cykle, svømme og alt muligt andet ved at gøre det, bliver man også bedre til at skrive ved at skrive.
- Man øver sig i at sætte ord på alt, hvad man ser, hører, tænker og føler. Man trænes i at fange selv de mindste detaljer.
- Morgensiderne er også det sted, hvor min indre kritiker ikke får lov at være med. Alle former for skriveri kan frit afprøves her. Det er mit kreative værksted. Her må gerne spildes på gulvet
- Samtidig bruger jeg siderne som en konstruktiv lille morgenbriefing, hvor jeg overvejer skrivearbejdets forløb.
- Endelig har jeg gennem morgenside-skrivning gjort mig den erfaring, at man ikke behøver at være i et bestemt slags humør, for at kunne skrive. Lysten til at skrive, kommer mens man skriver.
Hvordan min arbejdsdag videre forløber, afhænger af i hvilken del af skrivefasen jeg befinder mig.

Idé-fasen
Er jeg i idé-fasen har jeg et stort ark papir - et mindmap - liggende på bordet foran mig. Midt på arket står et par sætninger om den skriveidé jeg nu har tænkt mig at udvikle. Som grene på et træ, der hele tiden skyder nye skud, fyldes arket med indfald og ideer. Nye ideer fører til endnu flere ideer.
På et stort mindmap kan jeg overskue hele min skriveidé. Føje til og strege ud. Samtidig kan jeg begynde at researche på de emner jeg ikke ved nok om. Læse sider på nettet og bestille bøger hjem.
At se mit mindmap fyldes lidt efter lidt, er som at grave en skat op af jorden. Først kommer en lille skinnende snip til syne. Hvor stor er skatten? Er der mon stof til en novelle, en bog eller måske til en hel serie af bøger?
I Idé-fasen stopper min arbejdsdag ikke klokken 17.00, som jeg ellers satser på. Mit mindmap ligger fremme. Jeg går fra og til. Og læser researchlitteratur også om aftenen.
Ved siden af mit mindmap pladseres nu en research-kasse, hvor ark efter ark med nyttige oplysninger bliver langt i.
Det er også i denne fase jeg lærer mine personer og deres miljø at kende. Skal der indgå en person på 70 år i romanen, må jeg også vide noget om personenes barndom og arbejdsliv. Og skal romanen udspille sig i det norske højfjeld, må der skrives sider til research-kassen om natur, vejrforhold osv.
Jo mere jeg har i research-kassen, jo bedre glider selve skriveprocessen senere. Jeg foretrækker at skrive på et overskud af indsamlet stof, d.v.s. vide langt mere om emnet og personerne end der kommer med i manuskriptet.
Hvor selve skriveideen til en bog er kommet fra, har jeg som regel glemt før bogen er udkommet. Ofte har ideen ligget og spiret i lange tider. Et frø er blevet sået gennem noget jeg har læst eller hørt - gennem et barns spørgsmål, eller var blot en tanke der slog ned under en vandretur. Et særkende ved en skriveidé er, at der er noget, der bliver ved med at presse sig på for at blive skrevet.
Jeg har gjort det til en vane, at arkivere alle mulige skriveideer i emnemapper. Noget bliver uinteressant med tiden. Andet stikker hårdnakket sine kimblade op - vil ind på et tænkeark og "blive til noget".
Når tænkearket er fyldt ud og research-kassen bugner, gør jeg mig det helt klart, hvad jeg vil fortælle med min bog og til hvem jeg vil fortælle det.
Herefter skriver jeg en løs disposition: Kapiteloverskrifter og en række stikord til hvert kapitel. En sådan disposition har jeg endnu aldrig fulgt fra først til sidst, men det er rart at have nogle skilte at køre efter. Heller ikke min planlagte afslutning på historien plejer at holde. Men at bruge et halvt til et helt år på at skrive noget jeg ikke kan se en mulig afslutning på. Nej, tak!

Skrivefasen
I skrivefasen får jeg som regel nogle af mine aller bedste arbejdsdage. Dage, hvor tid og sted går i opløsning og hvor alt kan ske.
At være i selve skriveprocessen er som at gå ind i et andet rum og lukke døren efter sig, for herefter at suge til sig med alle sanser og beskrive alt så nøjagtigt, at læseren forhåbentligvis senere kan opleve og føle det samme.
I skrivefasen er det vigtigste ord for mig: Indlevelse. Fingrene skal bare følge med på tasterne eller hvile sig. Ikke noget med at rette eller skrive om. Kun om morgenen læser jeg, hvad jeg har skrevet dagen i forvejen, men udelukkende for at holde tråden og stemningen, ikke for at rette. Senere vender jeg tilbage med "værktøjskassen" under armen og bygger teksten op fra bunden, som den skal være.
Det er også i skrivefasen jeg fornemmer suset af at være en del af noget større. En følelse af, at være et redskab, som i små glimt får noget givet, som både jeg selv og andre har brug for.
Og det er her jeg erfarer et hjørne af, hvad det vil sige at være skabt i Guds billede. Den glæde jeg får ved at skabe noget, ser jeg som en spejling af Guds egen skaberglæde. Skrivefasen er meningsfyldte dage, hvor skriveglæden er på sit højeste.
At skrive et manuskript-udkast, der senere bliver til f.eks.en børneroman på 120 sider tager mig 4-5 måneder.
Når selve skrivefasen er afsluttet lægger jeg manuskriptet på "is" et par måneder. I mellemtiden skriver jeg noget helt andet: En novelle, - eller ta'r mig nogle skriveøvelsesdage. Hensigten med denne "islægning" er at mine egne følelser for manuskriptet kølnes af, så jeg bedre kan vende tilbage og se på det hele med en håndværkers kritiske og konstruktive blik.

Rettefasen
I rettefasen bliver manuskriptet gennemarbejdet i flere omgange.
Som det første slettes hvad jeg finder kedeligt eller ligegyldigt. Måske forsvinder en femtedel af manuskriptet her.
Research-kassen kigges igennem en sidste gang for om muligt at finde noget af betydning, der kan tilføjes.
Herefter rettes efter en tjekliste - ét punkt af gangen: Holder spændingen hele vejen? Er historien sammenhængende? Kan intensiteten øges? Er personernes udvikling ægte? Ligger dialogerne rigtigt i munden på hver enkelt person? Kan der bruges mere kropssprog? Flere sansninger osv. osv.
Når det indholdsmæssige er på plads kommer den mest sejlivede del af hele rettefasen, nemlig at finde det bedst mulige sproglige udtryk i hver eneste sætning. Her er det en stor hjælp at læse manuskriptet højt i et langsomt tempo. Hvad øjnene ikke kan finde af mislyde finder ørerne.
Om og om igen læses højt indtil sproget flyder. En udholdenhedsproces af de store. "Hvis denne side flyder inden klokken .... får du lov at gå en tur, besøge en stofforretning eller et billedgalleri." Alle kneb gælder i denne sidste og afgørende fase.
Efter fire-fem måneders rettearbejde er manuskriptet klar til at blive sendt til et forlag. Ventetiden på forlagets afgørelse kan let være på 7-14 uger ( og føles endnu længere ).
En novelle eller to skrives i ventetiden. Evt. suppleret med nogle skriveøvelsesdage.

Skriveøvelses-dage
Ideen til at holde skriveøvelsesdage fik jeg, efter at have deltaget i et skrivekursus i efteråret 2004 arrangeret af Folkeuniversitetet i Aalborg.
Jeg vælger et emne, som jeg gerne vil dygtiggøre mig i ( eksempelvis i brug af sanserne). Læser om emnet i forskellige skrive-bøger. På min reol har jeg bl.a.: "Forfatterhåndbogen" af Finn Dreibek. "Skriv" af Bente Clod. "Bliv forfatter" af Vibeke Blaksten og "Skrivebogen" af Ellen Krogh, Alma Rasmussen og Søren Søgaard.
Herefter skriver jeg et par skriveøvelser af 30 minutters varighed (sætter stopuret til og skriver non-stop indtil det ringer). Som inspiration til øvelsen bruger jeg nogle stemningsfyldte billeder klippet ud af avisen. Til sanse-skriveøvelserne vælger jeg måske et billede af en person, der står på en badebro i aftenskumringen. Og opgaverne kan lyde: 1. "Det er din første feriedag. Skriv i jeg-form hvad du hører, ser, føler, smager og lugter." 2."Personen på billedet har læst om et drab i nabolaget. Beskriv i tredieperson hvad hun hører og ser."
Efter en pause bruger jeg en times tid til at forbedre hver skriveøvelse.
Sidst på dagen undersøger jeg i et par udvalgte romaner/ noveller fra min bogreol, hvordan andre forfattere har taklet brugen af sanser i deres tekster.
Afslutningsvis gøres et lille notat om skriveøvelses-dagens udbytte.

Fra manuskript til bog
Bliver et manuskript antaget til udgivelse, er der som regel stadig noget arbejde der skal gøres. Afsnit skal skrives om og der skal fortages smårettelser i samarbejde med forlagets redaktør. Der skal læses korrektur og vurderes forside og evt. illustrationer.
Der er lang vej fra "en tanke i hovedet" til "en bog i hånden". Tidsmæssigt skal man regne med ca. 2 år. Men endelig sker det. Pakkepostens gule bil standser udenfor. Det ringer på. Og pakken i postens arme har netop den størrelsen, der indikerer at den kan indeholde et pænt antal frieksemplarer af bogen.
Den dag holder jeg skrivefri. Læser bogen. Går en lang tur. Og drømmer så småt om ... at lave mig et nyt mindmap.